Monday, 24 November 2008

Lydstudie

I dag mødtes vi inde på Nørrebro ved Mathias' storebrors lydstudie for at optage speak og lyd og evt. også få styr på musikken.

Line blev udnævnt til speaker, og hun lægger derfor stemme til en model-agent, som vejleder brugeren af vores model-spil.

Vi eksperimenterede også meget med forskellige lydoptagelser og musikindspilninger for at have noget at bruge af, når vi senere skal til at sætte det hele sammen.


Monday, 17 November 2008

Moodboard



Her er så vores moodboard. Det er uddraget af et større moodboard testet på Tweens, hvor det de bedst kunne lide er samlet her. Det vil sige det er det vi går ud fra.

Friday, 7 November 2008

ActionScripting

For at gøre spillet interaktivt i Flash skal det kodes i Flash's programmeringssprog kaldet ActionScript. Uden dette ville spillet kun fungere som animation.

Da der var flere ting i vores idé, hvor vi lige skulle finde ud af, hvordan det skulle programmeres, har vi måtte foretage nogle kodetests, hvor vi har testet forskellige teknikker, gjort dem dynamiske og gjort koden så kort som muligt.

F.eks. blev vores loadfunktion:

onClipEvent (enterFrame) {
var iBytesLoaded = _root.getBytesLoaded();
 var iBytesTotal = _root.getBytesTotal();

var iPercent = (iBytesLoaded * 100) / iBytesTotal;

var iNewHeight = (iPercent * _root.forecolor._height) / 100 - 1;

_root.backcolor._y -= iNewHeight - _root.backcolor._height;
_root.backcolor._height = iNewHeight;
}
Denne bruges til at vise load i nogle modellers silhuetter, sådan at nu mere, der loades, nu højere er farven i silhuetterne.

En anden ting, som vi har eksperimenteret med, er påklædningsfunktionen, som kan ses i skitseform herunder:







Wednesday, 5 November 2008

Skitser

I løbet af de 3 første dage i projektet har vi tegnet flere skitser over spillets opbygning og udseende. Disse skitser har vi så revideret og gentegnet en del gange løbende, som vi har fået nye idéer. Herunder ses et lille udvalg af skitserne:


Tuesday, 4 November 2008

Idéudvikling

Idéudviklingen i gruppen er forløbet relativt let. Da vi mødte op mandag morgen havde Line allerede et par gode idéer. Vi blev hurtigt enige om, at vi ville lave nogle Flash-spil til tweens (dvs. 8-13 årige), som skulle lære dem at spise sundt, ved at benytte supermodeller i pigespillet og monstre i drengespillet.

Da vi snakkede idéerne igennem, blev vi dog enige om, udelukkende at fokusere på pigespillet, da opgaven var klart størst her og 2 spil ville kræve alt for meget arbejde, selvom vi ville forsøge at holde strukturen og koderne ens.

Grundidéen blev derfor et supermodel-spil til piger, hvor de lærer om sund kost ved at passe en model. Hvis modellen underernæres eller spiser usundt, vil hun ikke kunne passe sit job særlig godt. Udover en påklædnings-funktion og mulighed for at tilpasse modellens udseende, skal man også jævnligt klare nogle "levels" på en catwalk, hvor man skal undgå at gå ind i usunde madvarer og sørge for at indsamle de sunde.

Derudover blev vi også hurtigt enige om, at der skulle kobles en highscore på, så man på den vis kan dyste mod andre brugere.

Monday, 3 November 2008

Edutainment-projekt

Denne blog er oprettet for gruppen Mathias, Tobias, Line og Freja.

Her vil vi løbende poste opdateringer om vores proces, og vi vil lægge nogle af vores skitser og idéer ud.